Motivation og målsætninger for at opnå succes

Motivation og målsætninger for at opnå succes

Hvad er din motivation for at løbe eller starte med at løbe?

Din motivation for løb og eventuel målsætning er en vigtig faktor, da vi af erfaring ved at motivationen ikke er der alle dage. Og det er også helt okay. Til de dage kan det være fordelagtigt at kunne hive et stykke papir frem, eller en lille påmindelse på telefonen, hvor man bliver mindet om ens motivation og målsætning med løb.

Rent erfaringsmæssigt har vi lært at det at sætte sig et mål om at løbe 5 km ikke er nok. Jo, måske for et par uger, men når viljestyrken begynder at slippe op, så melder de små undskyldninger sig også. Og ja, dem kender vi vist alle til i den ene sammenhæng eller anden. Det er ikke målet om de 5 km der efter få timers søvn, en lang arbejdsdag eller regn etc. der får dig ud og løbe. Derfor tror vi på, at det i langt højere grad handler om, at finde ind til kernen på hvorfor du løber. Hvad er det løb giver dig på daglig basis og hvilken fornemmelse giver dig dig i kroppen under og efter et løbepas? Svarene her på kan du sagtens tænke indeni dig selv, men vi vil alligevel anbefale dig at skrive dem ned på et stykke papir. Netop fordi så kan du vende tilbage til det en dag, hvor du står og har brug for en kærlig påmindelse om, hvorfor du startede med at løbe. Som inspiration kunne en liste se således ud;

Glæden ved det målbare 

  • Konkurrence imod sig selv
  • Måle fremgang via. fx. Garmin data
  • Lægge/følge en løbeplan
  • Glæden ved selve aktiviteten 

  • Friheden 
  • Glæder i kroppen 
  • Fornyet energi efter en travl hverdag 
  • Bedre søvn
  • Glæden ved det Sociale 

  • Nye relationer 
  • Gruppetilhør
  • Fællesskabet
  • Glæden ved at Vinde

  • Anerkendelse
  • Være dygtig 
  • Konkurrence mod andre
  •  

    Det motivationselementer vi ser allermest i løbeklubben er: 

    • At være social og komme lidt ud blandt andre løbere.
    • Holde sig sund og rask.
    • Måle fremgangen ved at deltage i løb som CPH halvmaraton, CPH marathon, Royal run etc.

    Uanset hvilken/hvilke du vælger har du gjort et vigtigt skridt i den rigtige retning. Du har nemlig sat ord på, hvad der motiverer dig, som gør det nemmere at sætte håndgribelige mål!


    Målsætning 

    I forbindelse med motivation, er det også vigtigt at overføre den til et målbart mål, der hele tiden kan evalueres og opdateres.

    Lad os tage 2 eksempler på en rød løber og en grøn løber. 

    Løber 1:
    Motivation: Møde nye bekendskaber i løbeklubben. 
    Målsætning: Møde op i løbeklubbe 2 ud af de 3 ugentlig træninger.

    Løber 2:
    Motivation: bliver den hurtigste udgave af mig selv.
    Målsætning: 5 km på under 20 min (nuværende tid: 25 minutter)

    Hvis du sætter dig et mål om at kunne løbe 10 km, starter ved startlinjen og endnu ikke kan løbe 1 km uden pause. Ja, så kan det hurtigt virke uoverskueligt at skulle gange det op med 10. Derfor kan det være en fordel at sætte dig nogle delmål og fejre de små sejre undervejs i processen. Se det som en trappestige, som du langsomt, men kontinuerligt bevæger dig op ad. Her kan du heller ikke bare springe alle midter trinene over for at nå til toppen. Det samme gælder i forhold til at nå et mål om at løbe 10 km. Derudover gælder det også om at bringe glæden ind i løb og netop det at nyde processen undervejs. 

    En anbefaling når du skal sætte dine delmål er at gå ud fra SMART modellen. SMART står for specifikke, målbare, afgrænsede, realistiske og tidsafgrænsede.”. 


    På den måde bliver dine mål helt konkrete og tidsafgrænsede. Hvis du har svært ved at skulle have en deadline på, for hvornår du skal have opnået et delmål og det stresser dig, så drop den del. Husk det skal være realistisk for dig. Igen er det vigtigt at huske på, at det er din rejse og din udvikling, så intet er rigtigt eller forkert. Det vigtigste er faktisk at det virker for dig og gør at du kommer ud i løbeskoene.   


    Vores bud på delmål målrettet et 10 km mål

    Hvis dit mål er at løbe 10 km kontinuerligt uden pause, så kunne delmålene være:

  • At kunne løbe 2 km uden pauser inden dato xxx
  • At kunne løbe 5 km uden max 3 korte pauser.
  • At kunne løbe 7 km med max 2 korte pauser inden dato xxx 
  • At kunne løbe 8 km med max en kortere pause.
  • At kunne løbe 10 km uden pause inden dato xxx

  • Der kan være mange forskellige delmål og ingen er mere rigtige end andre. Husk på det er din løberejse og ingen andres. Samtidig er der ikke et max antal delmål du kan sætte dig. Jo flere delmål, jo mere at fejre. Så om det er småt eller stort - det er op til dig. Uanset hvad skal du nok nå dit mål i sidste ende og så kan vejen dertil se forskel ud. Ordsproget siger at ; “Alle veje fører til Rom” og der burde her være et lignende lavet til løb, såsom; “Alle kringlede, bakkede, lige, ujævne veje fører til bakkens top”. Der er ikke én vej, som man skal følge indenfor løb. Det handler om at træne smart og træne efter, hvad der giver mening for dig.   


    Udover at delmål kan være med til at gøre selve løberejsen mere overskuelig, så kan det også være med til at synliggøre for dig selv, hvor langt du egentlig er nået. Ofte har vi mennesker en tendens til udelukkende at se fremad. Det er i og for sig også en god egenskab at have, men nogle gange kan det være godt at se tingene i et retroperspektiv og se hvor man startede sin rejse. Se hvor langt man egentlig er kommet. Her kan du med fordel også tage din seddel frem med delmål og se hvor du startede. 


    God fornøjelse.

    Tilbage til blog